|
|
Unge, der ikke tager en uddannelse og grunden hertil
Hvem tager ikke en uddannelse og hvorfor?
Der er en del unge, som ikke tager en uddannelse. Det er naturligvis en lille andel i forhold til dem, der tager en uddannelse. 17 procent (kilde: undervisningsministeriet, 2008) er ikke i gang med noget tre måneder efter folkeskolen. De fleste af dem går heller ikke i gang med en uddannelse senere hen på året. De går måske i arbejde eller lavet intet – også på trods af, at de ikke kan få et ret godt arbejde. De kan stort set kun få den slags arbejde, som man kan have som ungarbejder. De unge kan til gengæld godt tage en uddannelse senere hen, hvis de beslutter sig for det. De kan som regel også godt komme ind på en uddannelse det samme år, hvor de ikke er startet på en uddannelse.
UU-vejledere sørger for, at flest mulige unge får en uddannelse efter grundskolen. Selvom det ikke lykkes med 17 procent lige tre måneder efter grundskolen, lykkes det ofte for UU-vejlederne at få de unge i uddannelse lidt senere. UU-vejlederne fører trods alt tilsyn med de unge til og med 25 år. I den tid skal de så vidt muligt sørge for, at de unge får en uddannelse. De skal som minimum være i arbejde.
Der kan være mange grunde til, at unge ikke tager en uddannelse. Det er ofte sociale problemer, kriminalitet, forsømmelse af skolen eller ganske simpelt fordi, at de ikke gider eller mener, at de ikke kan, der er grunden til, at uddannelsen bliver skrottet. Sociale problemer kan være mange ting. Det er f.eks. forældre, der måske har et misbrug eller på anden vis ikke behandler deres børn rigtigt, eller det kan have noget med de unges venner at gøre. Måske er de i et kriminelt miljø, hvilket kan medføre, at de ikke formår at tage en uddannelse. Hvis de har forsømt skolen tidligere, er de muligvis slet ikke i stand til at kunne følge med på en ungdomsuddannelse. Mange bliver måske bare hjemme i noget tid, fordi de intet gider. På et tidspunkt bliver de dog nødt til at lave noget – ellers får de store økonomiske problemer. Hvis det er et problem at skaffe arbejde, munder det desværre ofte ud i kriminalitet for at skaffe penge.
Der er ganske få, som slet ikke vil have en uddannelse. Det skyldes, at de har et arbejde og er af arbejdsgiveren blevet lovet, at de kan få et godt job hos arbejdsgiveren. Det sker ikke så ofte, fordi unge godt ved, at de ikke kan bruge det til ret meget. Desuden foretrækker langt de fleste arbejdsgivere også, at de unge har en uddannelse.
Generelt set er de unge meget bevidste om, hvad de vil inden for uddannelsesområdet. De unge er også klar over, hvad det betyder, hvis de ikke får en uddannelse. De er klar over, at det som regel altid er dem, der ingen uddannelse har, der først bliver fyret, såfremt der skal skæres ned på arbejdspladsen. Det er derfor kun ganske få, som ikke tager en uddannelse (en del af de 17 % unge, der ikke går i uddannelse umiddelbart efter grundskolen, tager trods alt en uddannelse lidt senere).
For øvrigt er der også undervisningspligt efter grundskolen for de 15-17-årige, hvilket vil sige, at de unge skal følge den uddannelsesplan, de har skrevet. Det er derfor blevet sværere ikke at tage en uddannelse, og undervisningsministeriet forventer, at tallet på 17 % (andelen af unge, der ikke begynder på en ny uddannelse tre måneder efter grundskolen) vil falde en del på få år (således at regeringens mål om, at 95 % af de unge skal have en ungdomsuddannelse, vil gå i opfyldelse), hvilket skyldes den øgede kontrol med de unge på området. Der vil dog alligevel altid være nogen, som ikke er egnede til at få en uddannelse efter grundskolen. Derfor er der i regeringens mål (tidligere nævnte mål om, at 95 % af de unge skal have en ungdomsuddannelse) taget højde for, at 5 % af de unge ikke tager en uddannelse efter grundskolen.
|
Unge uden uddannelse