|
Mest attraktive og prestigefulde uddannelser samt tendenser
Hvilke uddannelser er mest attraktive, og hvilke tendenser er der blandt unge (hvilke uddannelser er f.eks. blevet mere/mindre populære i løbet af de sidste år, og hvad er på vej op)?
De mest attraktive samt prestigefulde uddannelser er som regel dem, hvor man tjener en god løn og skal bruge et højt gennemsnit for at komme ind. I de unges øjne er det derfor de uddannelser, der er mest prestigefulde. Det er uddannelser som medicin, veterinærmedicin (dyrlæge), odontologi, psykologi, antropologi, jura og statskundskab, der er de mest attraktive og også de mest prestigefulde. Mange af ingeniøruddannelserne er også ret populære – især inden for IT. De forskellige studievejledere udtrykker det meget enkelt: Høj løn (i job efter uddannelsen) og højt gennemsnit er lig med prestige, som er lig med attraktiviteten for uddannelsen. Sådan er det som hovedregel altid.
På alle de nævnte uddannelser kræves et højt gennemsnit for at komme ind, ligesom de alle er fyldt op år efter år. Der er meget stor ansøgning til dem. Københavns Universitet oplyser, at medicin er den absolut mest ansøgte uddannelse, og at et gennemsnit på 10,8 kræves for at komme ind på uddannelsen hos dem. Den næstmest ansøgte uddannelse er jura, hvor man kun skal have et gennemsnit på 8,3 (det skyldes, at der er mange pladser i forhold til antallet, der ansøger), og den tredje mest ansøgte uddannelse er psykologi, hvor man skal have et gennemsnit på 10,5. Gennemsnittet bliver automatisk presset op, hvis der er mange, som ansøger i forhold til det antal pladser, der er.
Der kan i korte perioder være uddannelser, som bliver meget populære, men hurtigt falder i popularitet igen. Det sker ofte, når nogle bestemte uddannelser har en periode, hvor de er meget omtalte. Det er f.eks. sket med frisøruddannelsen og tømreruddannelsen, ligesom det skete med politiuddannelsen, da Anna Pihl var i tv i en længere periode.
De seneste år (under finanskrisen) er interessen for ingeninøruddannelserne generelt faldet blandt de unge. Ingeniøruddannelserne er stadig meget populære, men ikke helt så populære som bare et par år siden. Det skyldes højst sandsynligt, at de unge er blevet nervøse for, om der er arbejde til dem inden for netop den kategori, eftersom mange ingeniører er blevet fyret under finanskrisen.
De naturvidenskabelige kandidatuddannelser er blevet mindre populære. Det til trods for, at der er et større behov for dem, end der bliver uddannet.
På ungdomsuddannelsesområdet er der ikke mange forandringer. Præcis halvdelen (kilde: undervisningsministeriet, 2008) af alle piger tager en almengymnasiel uddannelse (STX, HF) tre måneder efter grundskolen. Ca. en tredjedel af alle drenge tager en amengymnasiel uddannelse, og en anden tredjedel af drengene tager en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen. Kun 18 % af pigerne tager en erhvervsfaglig uddannelse. 21 % af drengene og 13 % af pigerne tager en erhvervsgymnasiel uddannelse (HTX, HHX). 17 % af både drenge og piger fortsætter ikke umiddelbart i uddannelse efter grundskolen som nævnt andetsteds.
Generelt set er der på ungdomsuddannelsesområdet ikke mange tendenser. Prestigen og attraktiviteten har lagt de samme steder i mange år. Der har dog været en lille nedgang i antallet af unge, der tager en erhvervsfaglig uddannelse fra år til år. Det har næsten altid været sådan, at STX blandt de unge har været den mest prestigefulde ungdomsuddannelse - efterfulgt af HHX og HTX. Det er STX, der fører til flest jobs, men også til mange af de højst lønnede job (omend mange direktører og andre med høje lederstillinger starter i HHX). Der er en stigende mængde unge, som vælger den internationale studentereksamen, IB. Det hænger dog sammen med, at netop den ungdomsuddannelse er ret ny mange steder i landet og først i disse år er ved at finde ud på de forskellige gymnasier.
Blandt de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er det områderne inden for merkantil (23 %), bygge og anlæg (19 %) samt sundhed, omsorg og pædagogik (16 %) (kilde: undervisningsministeriet, 2008), der er de mest valgte retninger. For en tid lå tømreruddannelsen højt, men det gør den ikke længere. Alt med data og IT har længe været populært. De sociale områder inden for erhvervsfaglige uddannelser har i løbet af de sidste år haft et vigende søgetal, mens mekanikeruddannelserne er blevet mere populære.
Efter niende klasse vælger halvdelen (kilde: undervisningsministeriet, 2008) at gå i tiende klasse. Det har lagt meget stabilt i lang tid. Det skal ikke forveksles med tallene, der fortæller, hvad unge gør tre måneder efter grundskolen. Tiende klasse hører under begrebet grundskolen. |