Forskelle på uddannelser i andre lande i forhold til Danmark

 

 

Hvad er forskellen på uddannelser i andre lande i forhold til Danmark?

 

Der kan være store forskelle på uddannelser i andre lande i forhold til Danmark. Det er ting som moralen, produktiviteten, mængden af lektier, undervisningstid, undervisningsform osv. Især i lande som Kina og Indien har unge generelt en helt anden indstilling til uddannelse i forhold til mange vestlige lande. I Kina og Indien er der meget større konkurrence blandt de studerende – det gælder om at få et godt job i fremtiden. Derfor laver de en meget stor bunke lektier og er lang tid i skole hver dag. Mange af dem er sågar i søndagsskole for at blive endnu klogere. Ydermere er der meget mere respekt for undervisningen og læreren.

 

Generelt set er indere og kinesere ved at overhale den vestlige verden på uddannelsesområdet, og man regner med, at man i fremtiden vil få meget stor konkurrence fra dem. Ikke alene på uddannelsesområdet – også arbejdsmarkedet. Det er især på naturfagsområderne, der vil blive konkurrence. Det er også sådan, at mange indere og kinesere (samt andre udenlandske studerende) kommer til Danmark for at studere på universitetet. I Danmark var der i 2007 7.202 internationale studerende på danske universiteter på udvekslingsophold (kilde: Styrelsen for International Uddannelse, 2008). Her kan de nemlig komme på universitet gratis, ligesom de under særlige omstændigheder kan få SU. Derefter tager mange tilbage til deres hjemland (mange af dem får derfor ofte en gratis uddannelse af Danmark), men mange bliver også i Danmark (eller andre steder i Europa).

 

En anden ting er, at det i mange andre lande koster at gå i skole. I mange lande er grundskolen gratis (selvfølgelig betaler man skat), og så koster alle videre uddannelser. I flere andre lande koster det også at gå i grundskole. I de helt fattige lande medfører det, at mange unge slet ikke kommer i skole og får en uddannelse. De har simpelthen ikke råd til det, ellers også er der andre ting, som de finder vigtigere at bruge deres sparsomme penge på. Også nogle af de vestlige lande har uddannelser, der koster. I f.eks. USA koster det at gå på college (universitetet). De fleste har råd til at komme på universitetet (hvis ikke et af de bedste universiteter, så et af de mindre gode), men der er også unge, der må opgive det pga. deres økonomi.

Jeppe & Patrick W. 9.Z, 2011

Projektopgave 9. klasse

wildenradt.com/projekt